Artikler og b�ger om filosofi og psykologi.         
Teorier om psykologi, filosofi og sociologi.

Pierre Bourdieu - Habitus

Af Joachim Ohrt Fehler

For at forstå Pierre Bourdieu er det nødvendigt at sætte sig ind i hans ontologiske og epistemologiske tilgang. Først vil Bourdieus videnskabsteoretiske overvejelser blive gennemgået. Dernæst vil begreberne felt, kapital, habitus og symbolsk vold blive beskrevet.

Bourdieus sociologiske arbejde bygger på en ontologisk antagelse om, at der findes en virkelighed, der eksisterer uafhængigt af den enkeltes bevidsthed (Bourdieu & Wacquant 1996, 84). Dog mener Pierre Bourdieu stadigt at det er vigtigt at undersøge hvordan virkeligheden opfattes. Han benytter de subjektive opfattelser som analytisk tilgang for at forstå det sociale. Hans opfattelse er, at der er overensstemmelse mellem sociale og mentale strukturer, mellem virkelighedens objektive opdelinger (Bourdieu & Wacquant 1996, 24).

Pierre Bourdieu lægger vægt på at ophæve distinktionen mellem teori og empiri, og mener at de bør smelte sammen til et hele:

"Jeg har aldrig accepteret opsplitningen af den teoretiske konstruktion af undersøgelsesgenstanden og de praktiske procedurer, uden hvilke der ikke kan produceres virkelig viden" (Bourdieu & Wacquant 1996, 41).
Han kritiserer undersøgelsestilgange, der enten er rent teoretisk funderede og dermed havner i ’teori for teoriens skyld’, eller er rent empirisk funderede hvor undersøgelsen ender i metodiske overvejelser uden fokus på undersøgelsesgenstanden. Bourdieus bud på en ophævelse af modstillingen mellem empiri og teori er en ny forskningspraksis, der omfatter en kombination af stringente teoretiske overvejelser og grundigt empirisk arbejde (Bourdieu & Wacquant 1996, 159-160). Desuden mener han, at den traditionelle opdeling mellem mikro- og makroplan er en kunstig analytisk adskillelse (Bourdieu & Wacquant 1996, 34).

Refleksiv sociologi, skal omfatte det Pierre Bourdieu kalder objektivering. Objektivering skal i denne sammenhæng forstås som afdækning af forskerens videnskabelige ubevidste, for at undgå at det ureflekteret projiceres over i det undersøgte (Bourdieu & Wacquant 1996, 60-61). Forskeren bør gøre sig sin egen baggrund og dermed sin tilgang til analyseobjektet bevidst for at kunne frigøre sig fra normer, holdninger og fordomme, som er indlejret i alle mennesker, og som forhindrer forskeren i at afdække skjulte sociale mekanismer. Dette skal ikke forstås som en udlevering af forskerens private univers. Det er nærmere en redgørelse for forskerens placering i det videnskabelige felt, eksempelvis bør man klarlægge hvilke teoretikere, man lader sig inspirere af, og hvilke man tager afstand fra (Bourdieu & Wacquant 1996, 59-66). Bourdieu ser det således som sociologiens væsentligste opgave, at nå ud over den almene mening om hvordan sociale fænomener hænger sammen og den gængse opfattelse af verdens beskaffenhed - at gøre op med doxaens (gr. 'formodning’ el- ’tro’) overfladiske common sense. Dette gøres ved at analysere de forskellige diskurser, der udgør doxaen. Formålet med denne undersøgelse er at blotlægge disse socialt ubevidste antagelser forstået som sociale mekanismer og magtforhold, der umiddelbart er usynlige, idet de opleves som naturlige eller endda universelle. På den måde er det ifølge Bourdieu muligt at opnå gyldig videnskabelig viden - episteme (Bourdieu 1999, 163).

Pierre Bourdieu om habitus, felt, kapital og symbolsk vold

Begreberne i Bourdieus sociologiske arbejde er vævet sammen i ét sammenhængende teoretisk kompleks, hvor de enkelte begreber ikke kan defineres uafhængigt af de andre. Derfor vil der i det følgende blive givet en redegørelse for de mest centrale begreber og deres indbyrdes sammenhæng. Der vil primært blive lagt vægt på begreberne felt, habitus, kapital og symbolsk vold.

Felt og Pierre Bourdieu

Pierre Bourdieu definerer begrebet felt, på et analytisk plan, som en konstellation af objektive relationer mellem forskellige positioner. De objektive relationer eksisterer uafhængigt af individets bevidsthed eller vilje og defineres som relationer mellem forskellige positioner. Positioner eksisterer objektivt igennem de bindinger de påtvinger de aktører og institutioner, der udfylder positionerne (Bourdieu & Wacquant 1996, 84). Aktører og institutioners positioner i feltet afhænger af deres relative mængde af kapital. Kapital kan forstås som en aktørs ressourcer og kompetencer, som giver en relativ mulighed for at udøve magt og indflydelse på feltet (Bourdieu & Wacquant 1996, 86). Bourdieu bruger begrebet habitus til at sammenkoble de to begreber felt og kapital. Habitus kan defineres som systemer af skemaer for opfattelse tænkning og handling, der både strukturerer og er struktureret af holdninger, som konstrueres gennem historisk praksis. Habitus er altså en internalisering af eksterne strukturer i individet. Det opererer altså indefra individet (Bourdieu & Wacquant 1996, 29-30, 106-107) (Bourdieu 1999, 16). En af de internaliserede strukturer er den symbolske vold. Den er en ikke-fysisk vold, der udøves med stiltiende accept af både den dominerende og den dominerede, idet begge parter er ubevidste om dominansforholdet (Bourdieu 1998, 16).

Ovenfor er feltbegrebet defineret som en konstellation af objektive relationer mellem forskellige positioner. For at gøre tydeliggøre denne definition, kan Bourdieus egen sammenligning af feltet med et spil benyttes. I feltet kæmpes der som i et spil mellem forskellige positioner med udgangspunkt i et sæt ’spilleregler’, der i feltet. Disse udgøres af forskellige værdi- og normsystemer - der til forskel fra spilleregler er mulige at ændre og ikke nødvendigvis er bevidste. Det, der ’spilles’ om, i feltet er de forskellige positioners indbyrdes magtforhold. De ’kort’, der spilles med, er de forskellige kapitalformer (jvf. næste afsnit). Deltagerne kan forsøge at forøge eller bevare deres kapital, men de kan også forsøge at ændre kapitalens relative værdi. Den relative værdi af en form for kapital kan altså variere over tid og afhængig af hvilket felt, der kæmpes i (Bourdieu & Wacquant 1996, 85-87). Drivkraften i feltet er magtkampen mellem de forskellige positioner. Feltet ophører med at eksistere når der ikke længere eksisterer en kamp internt i feltet, dvs. når én dominerende position er i stand til at undertrykke/eliminere modstanden fra de andre positioner (Bourdieu & Wacquant 1996, 90).

Et felts grænser er dynamiske og forandres gennem de kampe der udspilles i feltet og derfor er et felts karakter ikke fastlåst (Bourdieu & Wacquant 1996, 90-91). Overordnet mener Bourdieu at afgrænsning af et felt kun kan ske ved empiriske undersøgelser. Grænserne for et felt går dér, hvor effekterne eller påvirkningen fra feltet ophører og hér skal de empiriske undersøgelser have fokus (Bourdieu & Wacquant 1996, 88).

Når Pierre Bourdieu undersøger et felt har de objektive relationer første prioritet fremfor individer som er af underordnet interesse. Grunden til at man skal benytte de subjektive opfattelser er, at disse oplysninger skal være med til at konstruere det felt, der netop er knyttet til individer og institutioner. Det primære i den sociologiske forskning er således felter, men individet eksisterer som en aktør, der er socialt konstrueret og aktiv indenfor rammerne af et givet felt (Bourdieu & Wacquant 1996, 93).

Pierre Bourdieu opstiller tre faser, der skal indgå i analysen af et felt. Først bør feltets placering i forhold til det overordnede magtfelt klarlægges, herved vil det fremgå hvor stor betydning feltet har i forhold til andre felter. Det overordnede magtfelt er det felt de andre felter er underlagt, ofte vil det overordnede magtfelt derfor være lig med staten. Som det næste må der skabes et billede af forholdet eller ‘de objektive relationer’ mellem de forskellige positioner i feltet, de symbolske magtkampe i feltet vil på den måde synliggøres. Derudover skal aktørernes habitus undersøges, man skal altså finde ud af hvilke holdningssystemer, der dominerer feltet og klarlægge kapitalformernes relative værdi (Bourdieu & Wacquant 1996, 91).

Kapital og Pierre Bourdieu

Med kapital menes en værdi eller ressource som agenten er i besiddelse af. Den relative værdi af kapitalen afhænger af det felt, som den bringes i spil i. Gennem sin kapital har agenten mulighed for at opnå indflydelse på feltet og derved magt (Bourdieu & Wacquant 1996, 86-87).

Kapital eksisterer i tre grundformer: kulturel kapital, økonomisk kapital og social kapital. Derudover eksisterer der en fjerde kapitalform, som de tre grundtyper kan fremtræde i - den symbolske kapital. Når en kapitalform tillægges en symbolsk værdi, optræder den altså som en særlig kapitalform. Eksempelvis kan en smart bil (økonomisk kapital) fremstå som et statussymbol (symbolsk kapital). Det, der skaber denne symbolske kapital, er netop, at individernes opfattelser tillægger kapitalen noget mere.

Eksempler på økonomisk kapital er penge og materielle goder. For at forstå den kulturelle kapitals rækkevidde og omfang påpeger Pierre Bourdieu, at man i virkeligheden bør kalde den for informationskapital. Informationskapitalen findes i tre forskellige former: "I inkorporeret, i objektiveret og institutionaliseret form" (Bourdieu & Wacquant 1996, 105). Den sidste af de tre grundformer er som tidligere nævn social kapital.

"Social kapital er summen af eksisterende eller potentielle ressourcer, den enkelte eller gruppe har rådighed over i kraft af et netværk af stabile relationer og mere eller mindre officielt anerkendte "forbindelser", hvilket vil sige summen af den kapital og magt, der kan mobiliseres i kraft af et sådant netværk" (Bourdieu & Wacquant 1996, 105).
Kapital kan fremtræde i meget forskellige former, når man undersøger strukturer og dynamikker i forskellige samfund. Således vil der være stor forskel på, den kapital man finder frem til, alt efter hvilket samfund man undersøger (Bourdieu & Wacquant 1996, 105).

Habitus og Pierre Bourdieu

Begrebet habitus kan oversættes til værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som den enkelte – og mange enkelte i fællesskab - orienterer sig efter. Habitus er de kropslige og kognitive strukturer, der ligger til grund for menneskers handlinger, de meninger de har, og de valg de træffer - deres praksis (Bourdieu & Wacquant 1996, 106).

Habitus gør op med både Rational Choice teorier og deterministiske systemorienterede teorier, ved at sammentænke de underliggende sociale og mentale strukturer, der virker styrende på menneskers handlen og strategiske rationelle overvejelser, der foregår på et mere bevidst plan (Bourdieu & Wacquant 1996, 107-117). Habitusbegrebet forklarer det fænomen, at mennesker kan handle fornuftigt uden at være stringent rationelle. De handler i overensstemmelse med feltets krav og normer, idet feltet på den ene side ‘strukturerer habitus som et internaliseret produkt af feltets immanente nødvendigheder’ (Bourdieu & Wacquant 1996, 112), og habitus på den anden siden ‘bidrager til at konstituere feltet som en verden, der giver mening, med værdier, det kan betale sig at efterstræbe’ (Bourdieu & Wacquant 1996, 112). Relationen mellem habitus og felt udmøntes altså på to måder. For at bruge spil-analogien igen, så er habitus forståelsen af spillet og kendskabet til reglerne i spillet.

Pierre Bourdieu har, som tidligere nævnt, fokus på feltet og ikke individet. Dette gælder også brugen af habitusbegrebet, på trods af at det umiddelbart kan opfattes som meget individ orienteret. Pierre Bourdieu taler om at habitus er ‘socialiseret subjektivitet’, det individuelle, personlige og subjektive er ifølge Bourdieu socialt og kollektivt. Pointen er, at den menneskelige bevidsthed er socialt struktureret. Den opererer indenfor visse tanke- og videnskategorier, i særlige mentale matricer, som er resultatet af personens baggrund specielt hvad angår opdragelse og uddannelse (Bourdieu & Wacquant 1996, 111).

Symbolsk vold og Pierre Bourdieu

I Bourdieus analyser af dominansforhold er symbolsk vold et centralt begreb. Dette begreb bruger Pierre Bourdieu på forskellige fænomener, der spænder fra dominansforhold mellem nationer til dominans mellem kønnene.

I forbindelse med dominans er det centralt at forstå at Bourdieu ikke benytter en modstilling mellem tvang og frivillighed, dominansen er netop kendetegnet ved en ureflekteret accept (Bourdieu 1999, 52). Symbolsk vold opstår i samspillet mellem agenter og dette dominansforhold skabes på baggrund af en ureflekteret tilslutning fra den part som bliver domineret (Bourdieu & Wacquant 1996, 151). Denne tilslutning udspringer af en miserkendelse hos agenten, der udsættes for den symbolske vold, fordi agenten ikke opfatter den symbolske vold som vold men blot accepterer tingenes tilstand, som de er. Den ureflekterede accept sker igen på baggrund af, at agenten ser en del forhold som naturlige og derfor ikke sætter spørgsmålstegn ved dem. Dette skyldes at den dominerede agent har internaliseret de strukturer, som udgør deres verden omkring dem. Hvilket ses ved at de dominerede benytter de kategorier som er udtryk for de dominerendes synsvinkel (Bourdieu & Wacquant 1996, 152) (Bourdieu 1999, 49). På denne måde er den undertrykte part med til at opretholde dominansforholdet.

Den symbolske vold skabes gennem kommunikationen mellem agenterne og Pierre Bourdieu mener således at "enhver sproglig interaktion rummer muligheden for, at der kan udøves symbolsk vold" (Bourdieu & Wacquant 1996, 130). Denne mulighed forøges, hvis der er forskel på de positioner som agenterne er i besiddelse af i forfold til den relevante kapital i feltet. I nogle sociale sammenhænge som eksempelvis i familien, er der tilfælde, hvor muligheden for at udøve symbolske vold er fraværende. Men også det at acceptere ikke at udøve sin dominans, kan være en måde at vise sin overlegenhed på (Bourdieu & Wacquant 1996, 130). Således rummer alle situationer med kommunikation mellem agenter muligheden for, at der udøves symbolsk vold. Pierre Bourdieu mener ikke, at alle agenter har lige mulighed for at udtrykke sig, og han mener derfor, at der ikke eksisterer et sprogligt fællesskab. (Bourdieu & Wacquant 1996, 130). Dette betyder, at sprog er en ressource som ikke er til rådig for alle i sammen mængde (Bourdieu & Wacquant 1996, 131). Derfor har agenterne heller ikke samme mulighed for at udøve symbolsk vold over for andre agenter.

Litteratur om Pierre Bourdieu

Bourdieu, Pierre og Wacquant , Loïc J.D. (1996): "Refleksiv sociologi", Hans Reitzels Forlag, København

Bourdieu, Pierre (1998): "Om TV og journalistikkens magt", Tiderne Skifter, København

Bourdieu, Pierre (1999): "Den maskuline dominans", Tiderne Skifter, København

Læs mere om Pierre Bourdieu og den maskuline dominans.

Print teksten

  Til forsiden :: Tip en ven :: Søg :: Kontakt   Hvad er:   Sociologi  :: Filosofi  :: Psykologi