|
||
|
||
Prostitution - Margaretha JärvinenOriginalt af Ole Abildgaard Mikkelsen, Gry Fjordbo Lending, Julie Trøjborg, Joachim Ohrt Fehler og Marianne With Bindslev.
Her præsenteres en række
tilgange til fænomenet prostitution, med baggrund i Margaretha Järvinens
bog Prostitution I Helsingfors: en studie i kvinnokontrol. Järvinen
lægger an til en diskussion af forskellige definitioner af prostitution,
som her vil blive gennemgået. Forskningsmæssige indfaldsvinkler til prostitutionJärvinen skelner mellem tre samfundsvidenskabelige tilgange til/forskningstraditioner i relation til fænomenet prostitution:
Perspektiverne identificeres på baggrund af 1) analyser af det prostitutions- og seksualsyn, der ligger bag de forskellige perspektiver, 2) gennem analyser af de modeller som forskerne anvender til forklaring af prostitution og 3) ud fra de synsvinkler forskerne anlægger på fænomenet prostitutionskontrol (Järvinen 1990, 11,15). Med begrebet prostitutionskontrol menes de formelle og uformelle indsatser, som i forskellige samfund gøres (mod direkte parter; de prostituerede, kunder, alfonser mv.) med det for sigte at bekæmpe kønshandel/prostitution eller at styre den ind i socialt acceptable former (Järvinen 1990, 11). Det funktionalistiske prostitutionsperspektivDette perspektiv var primært fremherskende i forskningen indtil omkring 1970. Tilgangen betragter prostitution som et universelt fænomen i samfundet, da fænomenet har (menes at have) eksisteret i alle tider og i alle kendte samfund - gerne omtalt som "kvindens ældste erhverv". Altså et fænomen relativt uafhængigt af samfundets struktur og udviklingsniveau. Den funktionalistiske tilgang forklarer prostitution som en naturlig konsekvens af, at mandens seksuelle behov i mange tilfælde ikke kan opfyldes gennem de ikke-kommercielle tilbud samfundet tilbyder (Järvinen 1990, 11). Järvinen refererer til en såkaldt klassiker indenfor den funktionalistiske prostitutionsforskning, Kingsley Davis (1937), der med en Durkheim-inspireret tilgang hævder, at alternativet til prostitution er fuld seksuel frihed, hvilket ikke er muligt i kraft af institutioner som ægteskab og familie. Altså: Hvis ægteskabet skal bevares som en institution i samfundet må prostitution accepteres. Hertil kommer modeller for forklaring af prostitution, der bygger på argumenter om, at prostitution er en nødvendighed i kraft af mænds erhverv som sømænd, handelsrejsende etc., der hindrer disse i tilfredsstillelse af seksuelle behov i ægteskabeligt regi; "seksuel isolering". Herunder hører også forskellige forklaringer på prostitutionens nødvendighed i relation til mænd, der ikke kan opnå succes på det ikke kommercielle seksuelle marked; altså: Prostitution behøves i det funktionalistiske perspektiv som en ventil i relation til socialt, fysisk og psykisk handicappede mænd (Järvinen 1990, 12).Et funktionalistisk perspektiv på prostitutionskontrolPerspektivet opererer ikke med en decideret mulighed for, at prostitution hverken kan eller skal kontrolleres. En samfundsmæssig styrket kontrol at prostitution vil blot føre til, at den offentlige prostitution bliver mere diskret (Järvinen 1990, 13). Prostitutionskontrol kan indenfor det funktionalistiske perspektiv desuden have direkte negative konsekvenser i kraft af den tidligere nævnte sikkerhedsventilfunktion i relation til de seksuelt isolerede. Altså argumenter om, at prostitution er nødvendighed for at kunne holde antallet af voldtægter og andre seksuelle overgreb nede. Indenfor perspektivet skal prostitutionskontrollen primært rettes mod forskellige utilsigtede følgevirkninger af prostitutionen i form af forskellige former for misbrug, kriminalitet med videre. Det er disse følgevirkninger der bør bekæmpes fremfor selve prostitutionen, der grundlæggende er en privat sag mellem udbyder og efterspørger (Järvinen 1990, 14).Det feministiske prostitutionsperspektivDet feministiske perspektiv på prostitution er primært udviklet i 1970 og 1980'erne og bygger på en opfattelse af, at prostitution er tæt knyttet til et ulighedsforhold mellem mænd og kvinder i et patriakalsk samfund (Järvinen 1990, 14). Manden efterspørger kønshandel og kvinden udbyder, hvilket afspejler en kønsskæv fordeling af sociale, økonomiske og politiske ressourcer i samfundet: Kvinders underordnede position i samfundet gør at kvinder i visse situationer må sælge sin krop for at kunne opnå ellers uopnåelige socioøkonomiske fordele. I modsætning til det funktionalistiske perspektiv er prostitution ikke en universel, tidløs størrelse, men et fænomen, som defineres af og forandres med magtfordelingen i samfundet (Järvinen 1990, 15). Altså et fænomen, som er afhængig af tid og rum og ikke en "naturlig ting" i ethvert samfund til alle tider.Endvidere er prostitution i det feministiske perspektiv et udtryk for et patriarkalsk seksualsyn, hvor mænd betragtes som seksuelle og kvinder som aseksuelle (Järvinen 1990, 15). Dette seksualsyn gennemsyrer hele det funktionalistiske prostitutionssyn, som det feministiske perspektiv forsøger at opponere imod, og opererer med forskellige egenskaber knyttet til hhv. mænds og kvinders seksualitet, hvor mænds seksualbehov i kraft af naturkræfterne ikke kan underordnes ægteskabet og kvinders seksualbehov er underordnet og sekundært i forhold til kvindens reproduktive funktioner (Järvinen 1990, 16). Et andet vigtigt udgangspunkt i det feministiske prostitutionsperspektiv er, at kønshandel er et udtryk for den varegørelse/ kommercialisering af kvindekroppen, der sker i samfundet bl.a. i form af reklame, eller som Järvinen udlægger perspektivet: "Kvinnokroppens status som handelsvara, ett fenomen som kan köpes, änvendes och udbytas, utgör den naturlige bakgrunden för en regelrätt könshandel." (Järvinen 1990, 16). Det feministiske perspektivs forklaringsmodellerI det feministiske perspektiv anvendes forklaringsmodeller på hvorfor visse kvinder bliver prostituerede, der kan relateres til sammenhænge mellem økonomiske problemer, begrænsede muligheder på arbejdsmarkedet og social rodløshed. Herunder også forskellige former for overgreb tidligere i kvindens liv. Sammenhængene er dog ikke direkte, men knyttet til de kønsroller, der dikterer at mænd har ret til at kræve seksuelle tjenester af kvinder for kapital (Järvinen 1990, 17). Ifølge det feministiske perspektiv er de prostituerede ikke psykiske eller sociale afvigere i traditionel betydning som i det funktionalistiske perspektiv, men kvinder i en underordnet social position. Samme pointe kan siges at gælde i relation til de mandlige kunder, der i modsætning til opfattelsen i det funktionalistiske perspektiv ikke forenklet ses som seksuelt isolerede, men som "ofre" såvel som kvinderne i forhold til et samfund præget af en række bestemte kønsrolleopfattelser (Järvinen 1990, 18). Altså for mange mænds vedkommende ganske almindelige mænd, der ikke kan matche samfundets krav til manden i relation til at være dominerende indenfor sociale, økonomiske og seksuelle områder, hvilket begrænser mandens muligheder for at vise intimitet og svaghed. Disse mænd vælger at deltage i prostitution fordi det mandsdominerede samfund tilbyder muligheden. At anvende denne mulighed løser dog ikke mandens problem på længere sigt; det er en kortvarig frihed kan opnås ved den umiddelbare forløsning. (Järvinen 1990. 19).Det feministiske perspektiv tager endvidere højde for, at der er andre betydninger knyttet til det benytte sig en prostitueret som mand end blot den seksuelle tilfredsstillelse og udløsningen som sådan. Der er nemlig også knyttet en række betydninger omkring spændingen ved en uforpligtende relation, ligesom det også gennem prostitution kan være muligt at købe sig retten til at være svag, passiv eller underdanig, hvilket samfundet ellers ikke tillader. Desuden påpeges det indenfor perspektivet, at de seksuelt isolerede, ifølge forskningen, er underrepræsenterede blandt prostitutionskunderne (Järvinen 1990, 18). Alt i alt lægger det feministiske perspektiv afstand til et universelt, biologisk seksualsyn kendetegnet ved essens-tankegang - og prostitution er ikke blot et spørgsmål om seksualitet, men også om kønsrelateret magt (Järvinen 1990, 19). Et feministisk perspektiv på prostitutionskontrolI forhold til prostitutionskontrol anlægger en stor del af den feministiske forskning den kritiske vinkel, at den udførte kontrol i mange tilfælde har været rettet mod de prostituerede kvinder, som er blevet betragtet som "afvigere", jf det funktionalistiske perspektiv. Den prostituerede kvinde er ved megen kontrol opfattet som den, der afviger fra de for kønnet gældende normer ved at være polygam, hvilket ikke knyttes til den kvindelige seksualitet, men derimod til mandens, hvis praksis i relation til prostitution tolkes som naturlig i kraft heraf (Järvinen 1990, 20). Endvidere har den feministiske forskning taget afstand fra de former for prostitutionskontrol, der søger at kontrollere kvinden på baggrund af, at det er hende der antages at være den opsøgende i forbindelse med indgåelse af en prostitutionsforretning. Dette med baggrund i argumenter om, at den mandlige kundes praksis ligeledes er synlig og opsøgende (Järvinen 1990, 21). Prostitutionskontrollen har i et feministisk perspektiv været en generel kontrol af den kvindelige seksualitet i og med, i og med det at resocialisere de prostituerede kvinder også har drejet sig om at sætte grænserne for tilladt og ikke-tilladt kvindelig seksualitet og holde den kvindelige seksualitet indenfor socialt acceptable rammer. Prostitutionskontrollen har desuden betydning for opfattelsen af den traditionelle kvinderolle. I kraft af, at der findes en kvindekategori der er "den prostituerede" eller "luder" hvortil er knyttet en lang række negative betydninger og konnotationer. Herved fremstår den ikke-prostituerede kvinde som idealet for kvindelighed. Eksistensen af kategorien "den prostituerede kvinde" kommer hermed til at fungere som et værktøj, der holder kvinden på dydens smalle, monogame, driftløse sti (Järvinen 1990, 22).Det social konstruktivistiske perspektivDet social konstruktivistiske perspektiv er udviklet sideløbende med det feministiske perspektiv og der er da også en række fælles træk ved de to perspektiver. Et socialt konstruktivistisk perspektiv er bl.a. kendetegnet ved følgende aspekter:
Prostitutionsbegrebets relativitetAt prostitution er et relativt begreb er centralt i et socialt konstruktivistisk perspektiv. Prostitution skal ses i relation til andre former for seksuelle relationer i samfundet. Det kan være svært at sætte en entydig grænse mellem, hvornår der er tale om en prostitutionsforbindelse eller ej. Overgangen fra det normale, i betydningen socialt acceptabel og ikke prostitutionsforbundne til det afvigende prostititionsforbundne bliver glidende og altså afhængig af den sociale definitionsproces (Järvinen 1990, 24).At definere begrebet prostitutionI forhold til at definere prostitution nævner Järvinen en række ktiterier som traditionelt anses for at skulle være til stede for at kunne afgrænse prostitution fra andre seksuelle forbindelser: 1) Kommersialitet, 2) promiskuitet, 3) ikke-selektivitet, 4) tilfældighed/kortvarighed samt 5) mangel på følelsesmæssigt engagement (Järvinen 1990, 24,25). Ud fra en række kritikpunkter kan dog være problematisk at operere med disse kriterier i et socialt-interaktionistisk perspektiv:
Ikke prostitutionsforbindelserPointen er her, som tidligere nævnt, at prostitution ikke kan analyseres løsrevet fra de seksuelle forbindelser, som samfundet definerer som værende ikke-prostitutionsforbindelser. Altså en understregning af begrebets relativitet.Det blev tidligere nævnt, at kategorien "den prostituerede" er med til at skabe en distinktionen til den "normale kvinderolle". Ovenstående figur kan betragtes i lyset heraf. Omkring den "normale kvinderolle" understreger Järvinen: "Gränsen mellan normalt och onormalt är, enligt detta perspektiv, oklar men den sociale definitions- och kontrollprocessen stäver mod en klarere distinktion mellan prostitution och andra sexuella relationer, och ännu viktigare: mellan prosttuerade kvinnor och andra kvinnor." (Järvinen 1990, 30) Det vil altså alt i alt sige, at det kan være problematisk at anvende kriterier, der bygger på andet end kommersialitet. Eller med andre ord: Andre kriterier kan nemt komme til at bygge på et ganske bestemt normativt grundlag for, hvad en kvinde bør og ikke bør i kraft af sit køn. Den sociale kontrols betydning i et socialt interaktions perspektivSom nævnt står et fokus på prostitutionskontrollen i en analyse af prostitution centralt i perspektivet. Prostitutionskontrollen former prostitutionen og prostitutionen former kontrollen. Begge begreber er resultater af komplicerede sociale definitionsprocesser og er altså ikke en naturkategori (Järvinen 1990, 30). Altså atter en betoning af fraværet af essens.Järvinen understreger endvidere, at det centrale spørgsmål i en socialkonstruktivistisk analyse af prostitution ikke er, hvorfor visse personer bliver prostituerede eller prostitutionskunder, men hvordan mennesker bliver defineret som prostituerede eller prostitutionskunder (Järvinen 1990, 30). I en en socialkonstruktivistisk analyse af prostitution som social afvigelse, ser Järvinen følgende centrale spørgsmål: 1) Hvilke regler og normer bryder den prostituerede med - hvorfor anses prostitution for et problem i samfundet? 2) Hvilke processer er relevante for at en person identificeres som prostitueret eller prostitutionskunde? 3) Hvilke effekter har identificerings-/kontrolprocessen for individet, den prostituerede, prostitutionskunden og for samfundet? (Järvinen 1990, 30). Järvinen fortsætter med diskussion af forskellige prostitutionskategoriseringer, der bl.a. bygger på parametre som offentlighed, eksklusivitet og social status. Disse parametre er forbundne; jo mindre offentlighed og jo mere eksklusivitet - des mere status (Järvinen 1990, 33,34,35). LitteraturJärvinens, Margaretha (1990): Prostitution I Helsingfors: en studie i kvinnokontrol, Åbo Academy Press, Åbo
|
|||||||||||||||||||||||