|
Diskurs og lingvistik ifølge Fairclough og Foucault
Af Joachim Ohrt Fehler
Norman Fairclough siger at han i forbindelse med diskurs benytter
Michel Foucaults arbejde. Dog bruger han Foucaults arbejde i forbindelse med
lingvistiske redskaber. Dette skaber et problem da denne sammenblandning, af Foucault
selv, frarådes. Denne kombination af lingvistik og Foucaults diskurs opfattelse
giver nogle konsekvenser for Norman Faircloughs diskursanalyse.
I afsnittet "The field of discursive
events", siger Foucault at der er visse problemer forbundet med at analysere
diskursivt.
If one wants to apply the concept
of discontinuity systematically (that is, to define it, to use it in as general
a way as possible and to validate it) to these domains-so uncertain of their
frontiers and so indecisive in their content-witch are called the history
of ideas, thought, science, knowledges [connaissances], a certain nuber of
problems arise (Foucault, 1968, p 302).
På samme side siger han desuden
"It is necessary to abandon those readymade syntheses, those groupings
witch are admitted before any examination" (Foucault, 1968, p 302). Her
taler han om de forhold der i en periode skaber en fastlagt måde at give
noget andet mening på. Disse fastlagte måder at forstå udfra
ændrer sig til tider og kan ikke ophøjes til universielt gælede
regler. Eksempelvis mener han at det er problematisk at analyserer diskurs og udtalelser efter
fastlagte lingvistiske regler fordi man på denne måde tillægger
udtalelserne nogle atributter som kommer fra teorien og ikke udtalelserne. Udtalelserne
skal ifølge Foucault ses som unikke hændelser der kun kan forbindes
med andet hvis de selv er med til at skabe denne forbindelse. Altså ville
Foucault havde været yderst uenig med Faircloughs måde at benytte
lingvistiske analyser til at analysere diskurser. Når Fairclough siger
at brug at et begreb som "bør" betyder noget helt særligt
ville Foucault mene at dette var et overgreb mod den udtalelse der bliver analyseret.
Dette grunder i at udtalelsen bliver påført en fortolkning af udtalelsen
og derved ophører med at være den selvsamme udtalelse. Helt konkret
siger Foucault følgende,"..., a statement is always an event that
neither language nor meaning can completely exhaust (Foucault,
1968, p 308)." Derudover siger han følgende:
In fact the systematic effacement
of merly given units makes it possible, first, to restore to the statement
its singularity as an event. It is no longer regarded merly as the intervention
of a linguistic structure, nor as the episodic manifestation of a deeper significance
than itself (Foucault, 1968, p 308).
Herved kan det ses at Fairclough benytter diskurs med udgangspunkt i nogle helt andre
forudsætninger end Foucaults. Den lingvistiske
tilgang til diskurs skaber nogle afgrænsede rammer der styrer fortolkningen af de
begreber der benyttes. Dette er ikke kun en kritik af Fairclough, men af alle
former for lingvistisk analyse.
Litteratur
Foucault, Michel (orig: 1968): On the archaeology of
the sciences: Response to the epistemology circle
|
|
